Få tips og råd til din bryllupsplanlægning

Alle ønsker sig nok en livets fest, hvor det hele spiller, og der er mange løse ender der skal samles, før man på dagen kan læne sig tilbage og nyde frugten af al planlægningen.

Få styr på bryllupsplanlægningen

Ønsket om at skabe de perfekte rammer for sit arrangement munder altid ud i en masse valg, som alle er afgørende for hvordan det bliver når man står på den store dag. Sidste øjebliks beslutninger, overspringshandlinger og stress kan nemt undgås, hvis man er i god tid med at få sine aftaler på plads med alle involverede.

Når man spørger et nygift par om hvilke positive ting de husker tydeligst fra deres livs fest, så er svaret ofte: stemningen, maden, de personlige indslag og den levende musik. 

Hvis man spørger ind til om der mindre positive oplevelser de husker fra dagen, er der typisk ikke meget at fortælle, ved mindre, at maden var kedelig eller mislykket, at festlokalet var for dårligt ventileret i forhold til antallet af gæster, at musikeren overtog festen med skåle- og skråleviser, at akustikken i rummet var så dårlig, at snakken blandt de mange gæster virkede som en stor rumlen. Dette viser hvor vigtig en betydning rammerne alligevel kan have og at man for så vidt muligt bør undgå at gå på kompromis med kvaliteten i de valg man træffer forud for festen. 

Når man sætter sig ned og har besluttet sig for at holde bryllup, er der et hav af overvejelser, at skulle igennem. På denne hjemmeside er listet og beskrevet en del af de relevante emner i forhold til bryllupsplanlægningen.

Jeg har i kraft af mit hverv som musiker, været til rigtig mange bryllupper i løbet af de sidste 22 år. Jeg har på første hånd oplevet hvor godt et bryllup kan gå, når al den forud liggende planlægning har været i top, og har også oplevet hvordan et bryllup med mindre god planlægning kan køre helt af sporet og blive en mindre god oplevelse. Heldigvis hører sidstnævnte sjældenheden til.

Gennem mit job som sanger til vielse, hyggepianist til middag, musiker i bandet til dansen, bryllupsfotograf og som ansvarlig for booking, er jeg ofte med inde over en stor del af planlægningen der går forud for livets store fest – selvfølgelig primært ud fra et musikalsk synspunkt. Via samtaler med vordende brudepar, toastmastere, hoteller, restaurationer m.fl., har jeg efterhånden fået opbygget en stor viden omkring planlægning og afvikling af livets store fester.

Jeg håber, at du/I kan få gavn af informationerne på denne side. 

/Christian Wandel, musiker, sanger og fotograf

Mangler du musik til brylluppet? Find det her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *